DEN BEDSTE UNDERHOLDNING TIL DIN FEST

Larsens Bedste


Når “Larsens Bedste” tager hul på deres hyldest til Kim Larsen er det en oplagt mulighed for at få rystet rusten af sangstemmerne. I modsætning til de fleste andre Kim Larsen-bands, har Larsens Bedste valgt ikke at prøve at synge som Kim, men i stedet at synge sangene lige fra hjertet.

Forsanger Nicky Schmidt fortæller: “Der er kun en, der synger som Kim Larsen – han er her ikke mere, men vi oplever, når vi spiller, at hans musik måske lever mere end nogensinde.

Publikum kan de fleste af sangene så godt, at det som regel ender med ikke at være så meget en optræden, men mere publikum og os, der har en fest sammen med masser af fællessang og lejrbålsstemning”.

Det er primært Kims solokarriere fra 70’erne og 80’erne, der er fokus på i kavalkaden af hits, men der bliver god plads til de største af Gasolins sange også. Så glæd dig til at synge med på “Susan Himmelblå”, “Hvis Din Far Giver Dig Lov”, “Pianomand”, “Kvinde Min” og mange flere fra Larsens overvældende bagkatalog.

Trioen består af:
Vokal, Guitar: Nicky Schmidt
Bas, Guitar og Kor: Tue Lund-Christensen
Trommer, Guitar og Kor: Thøger Wessel

Føj til forespørgsel