Skip to content

DEN BEDSTE UNDERHOLDNING TIL DIN FEST

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Okholm & Pistolerne

Er et af DK’s fedeste partybands.
Med et smagfuldt og varieret repertoire af de klassiske hits fra de sidste 5årtier tilsat de nyeste dansehits er der garanti for feststemning på ethvert dansegulv.

Hver koncert med Okholm & Pistolerne er unik.
Udgangspunktet er spilleglæde, humor og improvisation. Kombiner det med energi og udadvendthed, så har man det koncept, som har bragt bandet rundt i hele landet som det musikalske og stemningsskabende midtpunkt til utallige festlige arrangementer. Listen tæller adskillige spillesteder, uddannelsessteder, firmaer, privatfester, byfester og festivaler – store arrangementer som små.

Okholm & Pistolernes karismatiske midtpunkt er forsangeren Søren Okholm. Han er blevet landskendt for sit uovertrufne sangtalent, som med en sprødhed og fyldig klang matcher repertoiret perfekt og hans musikalske overskud giver bandet den udfordring, som skaber musikken på scenen. Ligesom Søren er resten af bandet topprofessionelle musikere, der ud over at beherske Deres instrumenter til perfektion også besidder den sjældne evne at få musikken langt udover scenekanten.

Okholm & Pistolerne leverer ægte livemusik uden anden form fortilsætningsstoffer end glæde og smittende energi. Lydudstyret og instrumenterne er i topklasse, så der er garanti for en musikalsk totaloplevelse af musikalitet, vellyd og sceneshow.

Okholm & Pistolerne er som standard et 4-mands orkester.
Bandet kan dog også stille op som 3-mands orkester eller udvides helt op til 10-mands orkester med hornsektion og korpiger.
Kombiner Okholm & Pistolerne med Søren Okholm som hyggemusiker under maden og du har opskriften på den perfekte musikoplevelse til festen.