DEN BEDSTE UNDERHOLDNING TIL DIN FEST

Praktisk Info

Betaling?

Betaling af artisten skal altid ske straks efter arrangementets afslutning. Man kan også betale forud via overførsel. Det aftaler vi når vi lukker bookingen. Du får naturligvis fremsendt en faktura.

Hvor meget plads skal der bruges?

Man kan som regel klemme sig sammen på meget få kvadratmeter. Dog har mange bands ønske om en bestemt størrelse scene. Du vil opleve, at jo mere plads bandet kan brede sig på, jo mere energi og nerve kommer der ud over scenekanten. Det er ikke altid nødvendigt med en scene, men det vil for det meste være at foretrække. Til tider kan det faktisk være rart at have bandet på gulvet og i øjenhøjde med gæsterne.

Spilletid?

Spilletiden kan variere lidt fra band til band. Typisk spilles der 2×60 min. eller 3×40 min., men der kan aftales mere eller mindre ud fra dit behov.

Kontrakt?

Vi udarbejder en kontrakt som indeholder alle informationer om arrangementet og kontaktpersoner, hvilket giver dig et samlet overblik over aftalen. Denne underskrives af artisten samt dig og er dermed en sikkerhed for den aftale som er indgået.

Presse til markedsføring?

Vi har pressemateriale på alle bands, så kontakt os hvis du mangler billede, tekst eller plakater til at promovere dit arrangement.

Anlæg?

De fleste bands har eget anlæg som kan spille omkring 80-100 personer op. Engang imellem er der brug for meget store anlæg og tekniner som så lejes ind til det enkelte arrangement. Vi har hos Bookband.dk en del lyd og lys udstyr som vi lejer ud, så kontakt os gerne for et tilbud på dette. Derudover samarbejder vi med nogle af landets bedste lyd/lys/scenefolk.

Hvad koster det?

Prisen på de enkelte bands står ikke på hjemmesiden, da den varierer ud fra tid, sted og antal personer. Kontakt os altid for at få en pris og en snak om hvad dit behov er. Du vælger blot de bands, du kunne tænke dig, sender en forespørgsel og oplyser så mange detaljer som muligt. På den måde giver du os den bedste mulighed for at give dig det bedste tilbud. Som udgangspunkt vil vi altid tilbyde dig 1-3 muligheder at vælge imellem.
Mange bands er variable i størrelse, så de kan tilpasse sig fysisk plads, budget og lokalets størrelse.

Pakkeløsninger?

Vi kan skræddersy et komplet underholdningsprogram til dig. Det kan indeholde alt fra en sang i kirken, jazzband ved gæsternes ankomst, musik under middagen, en tryllekunstner, en kendt solist som er gæst med livebandet og måske en DJ efterfølgende.
Mulighederne er mange og alt kan lade sig gøre.