Skip to content

DEN BEDSTE UNDERHOLDNING TIL DIN FEST

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Sweethearts

” Åbn jeres hjerter – glem det grå og triste ”

Og det er præcis, hvad der sker, når man er i selskab med Danmarks mest populære festorkester, Sweethearts.

Sammen med det farverige og forførende multitalent Pernille Højmark, leverer bandet et uforglemmeligt show, hvor fest, stemning, humor og kærlighed går hånd i hånd.

Med det platin-vindende debutalbum fra 92, ”Lyk’lig i en verden af musik”, fik Sweethearts hele Danmark til igen at synge med på numre som ”Flower Power”,   ”Smilende Sussi” og ”Rør ved mig”.

Albummet ”Lad hele verden danse” fik stemningen til at koge, og gamle kendinge som ”Jeg ringer på fredag”, ”Pas på den knaldrøde gummibåd” og ”Arrivederci Franz”, skrev sig atter ind på hitlisterne, og sikrede Sweethearts platin for anden gang.

Siden er der kommet yderligere 7 albums med et samlet salg tæt på 500.000 eksemplarer.

Sweethearts er et af Danmarks flittigste livebands og har spillet mere end 1500 koncerter gennem årene.

Succesen skyldes Sweethearts’ uforlignelige evne til at sætte skub i enhver fest – hver gang.

Med tungen lige i munden leverer Sweethearts fest og farver, styrer uden om det letkøbte og bruger med stor erfaring løs af branchens klichéer. Sweethearts blander med sikker hånd de gamle popsange med rock og rul, latin, jazz – you name it – og mixer det hele sammen til et effektivt og charmerende sceneshow. Et sceneshow der efterlader publikum med en varm fornemmelse af at ha’ fået meget  mere end det de kom efter.

Sweethearts består af:
Vokal: Pernille Højmark.
Bas : Kim Kidholm.
Guitar: Bo Bistrup.
Keyboards: Peter Michael
Trommer: Holger Kølle.